For at give dig den bedste oplevelse hos Munin bruger vi cookies

25653

Forbedr dine reflekser som målmand med m-station rebounderen

Kom i gang med din m-station rebounder og bliv målmanden, du altid har drømt om at være. Forbedr dine målmandsreflekser gennem disse øvelser og find din indre Manuel Neuer frem.

BLIV EN BEDRE MÅLMAND MED FORBEDREDE REFLEKSER

At være en målmand kræver reflekser, håndtering, evner i luftspillet, positionering, forudseenhed, beslutsomhed og en god portion mod. Ingen kan mestre det hele, men du bør altid stræbe efter at forbedre alle disse egenskaber – især reflekser.

Altid stå klar på dine tæer, hvis du vil forbedre dine reflekser: Det er markant lettere at holde buret rent, hvis du står klar til at hoppe eller lave et pludseligt retningsskift. 

SE VIDEO: Sådan bruger Arsenals akademimålmænd m-station

1. SKUD PÅ KLODS HOLD

En god målmand er afhængig af sin evne til at stoppe skud. God positionering er vigtigt, men reflekser er ofte vurderet til at være målmandens vigtigste værktøj. Øjeblikkelige reaktioner er afgørende for at kunne yde sit bedste. Start denne øvelse med ryggen til rebounderen.

Step 1: Med ryggen til m-stationen bøjer du dig forover og kaster bolden mod netsiden gennem dine ben

Step 2: Vend dig om med det samme, efter du har kastet bolden, og gør klar til at gribe bolden igen. Undgå at miste balancen

Step 3: Grib bolden og forsøg at holde kroppen lige bag bolden, så den ikke går i mål, skulle du ikke gribe den

Gentag og bliv ved med at lede efter det perfekte balancepunkt, når du laver din vending i Step 2.

Sværhedsgrad: 3 ud af 3

VI ANBEFALER: Kasper Schmeichel: Sådan stopper du skud

2. KAST DIG OG GRIB BOLDEN

At have den rigtige teknik, når du som målmand skal smide dig efter bolden, kan være forskellen på en redning og et mål. Du skal have det rigtige udgangspunkt for hoppet og kaste dig på mest effektiv vis.

Start den her øvelse med at lave en aflevering til rebounderen. Kraften, som du fyrer bolden afsted med, styrer intensiteten af øvelsen.

Step 1: Placer din vægt i den forreste del af dine fødder og hold hænderne foran dig

Step 2: Lad bolden springe på netfladen og vær klar til at hoppe derhen, hvor bolden måtte lande

Step 3: Vurder, hvor bolden kommer, hop i den retning og gå efter bolden med begge hænder hvis muligt

Step 4: Din fod tættest på bolden skal pege diagonalt fremad, når du hopper

Step 5: Læn/bevæg dig en smule fremad, når du kaster dig efter bolden

Øv dig i at gribe bolde, der kommer fra forskellige retninger. En rigtig teknik er nøglen til denne øvelse. Før du øger intensiteten på øvelsen, skal du være sikker på at gøre det rigtigt.

Sværhedsgrad: 2 ud af 3

SE OGSÅ: Sådan bliver du en bedre målmand med m-station

3. KAST DIG OG SKUB BOLDEN VÆK

At kunne kaste sig rigtigt og redde bolden med den rigtige teknik handler ikke bare om at vinde kampe, men også om at beskytte dig bedst muligt. Med denne øvelse lærer du at undgå at lande forkert samtidig med, at bolden holdes ude af nettet. Spil bolden ind på rebounderen som en start.

Step 1: Placer din vægt i den forreste del af dine fødder og hold hænderne foran dig

Step 2: Når du kaster dig efter bolden, slæb hånden tættest på bolden langs jorden

Step 3: Din fod tættest på bolden skal pege diagonalt fremad, når du hopper

Step 4: Læn/bevæg dig en smule fremad, når du kaster dig efter bolden

Step 5: Slå eller skub bolden væk, så den lander mellem mållinjen og den opsatte kegle

Husk at øve dig fra forskellige vinkler.

Sværhedsgrad: 2 ud af 3

Besøg vores YouTube-kanal for flere videoer om, hvordan du kan forbedre dine målmandsreflekser.

© 2017 Munin Sports. All rights reserved
Tilmeld nyhedsbrev
Thank you