SÅDAN BLIVER DU EN BEDRE FORSVARS-SPILLER MED M-STATION

HOW TO IMPROVE AS A DEFENDER WITH THE M-STATION

Et godt angreb vinder kampe, men et stærkt forsvar vinder mesterskaber. At indkassere mål har lige så stor betydning som at score dem, så hvis du har problemer med at score, er det bydende nødvendigt, at du ikke lukker nogen mål ind. For unge spillere er det måske ikke lige så tillokkende at vælge at være forsvarsspiller som at vælge at være angriber, fordi det oftest er dem, der scorer målene, som får mest anerkendelse.

Forsvarsspillere er dog lige så vigtige som angribere, og det kræver endnu mere koncentration at være forsvarsspiller, fordi enhver fejl kan være særligt skadelig for holdets succes. Fans glemmer øjeblikket, hvor en angriber misser en åben chance, men de husker dårligt forsvarsspil, fordi det fører direkte til mål.

Tag dit forsvarsspil til det næste niveau med disse 5 øvelser til m-station fodbold-rebounderen og tilmeld dig NEXT11. Tilmeld dig her for at låse op for nye øvelser hver uge og løbende forbedre dit forsvarsspil.

1. Hovedstød – Clearing

At kunne cleare bolden korrekt med et hovedstød, især hvis du er midterforsvarer, er altafgørende. Først og fremmest: Hvis du rammer bolden forkert med toppen af hovedet, er den fejlslagne clearing lige så farlig som selve indlægget, og måske endda mere, da der er én forsvarsspiller mindre til at tage sig af bolden. Dernæst viser du dominans ved at cleare korrekt med et hovedstød, og modstanderholdet vil være mindre tilbøjelige til at forsøge sig med indlæg igen. Dette er en måde at beskytte målmanden på, da mange målmænd foretrækker at redde skud frem for at skulle håndtere bolde i luften.

Når du udfører denne øvelse med m-station fodbold-rebounderen, skal du sørge for at holde øjnene på bolden og indtage en let forskudt stilling, før du hopper.

 

2. Korte afleveringer – Opsnappelser og aflevering i første berøring

For en moderne midterforsvarer handler fodbold ikke kun om tacklinger, hovedstød og markering. Du er nødt til at kunne deltage endnu mere i spillet; at have en midterforsvarer med store evner på bolden giver et hold flere muligheder under en kamp. Hvis du desuden kan aflevere både langt og kort, mindsker du dine begrænsninger som spiller. Hvis modstanderholdet fokuserer på at markere dine angribere, så spil den kort. Hvis modstanderholdet presser dine defensive midtbanespillere eller dine forsvarsspillere op, så spil den langt.

For at forbedre de korte afleveringer skal du huske at kigge op, når du ved, hvor du vil møde bolden, så du kan se, hvor dine modstandere er. Dernæst skal du låse din vinkel og sparke til bolden med indersiden af foden. For hver bevægelse du foretager på banen, er det vigtigt at kigge op for at give dig selv et overblik over banen og spillernes positioner. Lav ikke antagelser og aflever ikke i blinde – lær at kigge op, mens du spiller.

 

3. Indlæg – Skulderfinte og indlæg

Forsvarsspil handler ikke kun om midterforsvarere; backer er lige så vigtige, men ikke kun af defensive årsager. I moderne fodbold er det vigtigt at kunne bidrage i begge ender af banen ved at drible, gå med i overlap og slå indlæg. Trænere ønsker ikke en Gary Neville længere; de ønsker en Jordi Alba, en Marcelo eller en Dani Alves. Når man ser på Barcelona, er løbene fra Dani Alves og Jordi Alba instrumentale dele af angrebet, da spillerne tilbyder bredde og dybde i hver sin side af banen. Når Messi har bolden, tager Alba det dybe løb, og når Neymar har bolden, tager Dani Alves det dybe løb.

Når du slår indlæg, som eksemplificeret i denne øvelse, skal du nærme dig bolden i en vinkel på 45-60 grader, løfte armene til siden og ramme bolden med indersiden af foden.

 

4. Driblinger – Dribling ligeud

Som back bliver du nødt til at skabe plads til dine holdkammerater ved næsten altid at søge ud i siden. Ved at ligge bredt, uanset om du er i besiddelse af bolden eller ej, kræver du opmærksomhed og strækker dermed modstanderens forsvarskæde, hvilket i sidste ende giver plads til, at dit holds mere kreative spillere kan operere. Hvis du derudover også er i stand til at drible, kræver du endnu mere opmærksomhed, da forsvarsspilleren ikke kan blive stående 1 mod 1 over for dig. Naturligvis vil mindst én af dine holdkammerater have nok plads til at skabe noget, hvis du trækker to spillere mod dig. Som back bør du ligge bredt for ikke at optage plads, der allerede er besat, hvilket er grunden til, at det er vigtigt at kunne drible ligeud.

Peg tæerne mod jorden, som om du vil ramme bolden med vristen, og tag små berøringer med vristen, mens du har bolden foran dig. Hyppige, små berøringer giver dig bedre kontrol, mens du løber.

5. Lange afleveringer – At vende spillet

Som tidligere nævnt er en midterforsvarers deltagelse i opspillet afgørende for et holds succes i mange taktiske systemer. De fleste hold foretrækker at bygge spillet gradvist op fra forsvaret frem for at sende lange bolde op til høje angribere, da de fleste angribere på topniveau lever af bevægelse uden bold, førstegangsberøringer og afslutninger. Nogle gange kan det dog være nødvendigt at spille en lang bold ud til kanten eller frem til angriberen, og som midterforsvarer skal du være forberedt på dette. Hold dig fri af markeringer og løb i en position, hvor du kan modtage bolden for at tage presset af dine holdkammerater. At spille en lang bold behøver ikke nødvendigvis at være en panikhandling.

Før du modtager bolden, så kig op for at forstå bevægelserne på banen. Nærm dig bolden i en vinkel på 45 grader, læn din krop en smule væk fra bolden for at skabe en ret linje fra din fod op gennem din hofte og skulder, placer din standfod 10-20 cm fra bolden (afhængigt af din højde), og peg den i retning af afleveringen.

Hvis du har spørgsmål til m-station fodbold-rebounderen eller disse øvelser, er du velkommen til at kontakte vores trænere direkte på coach@muninsports.com.

Læs næste

LEARN HOW TO BECOME A BETTER STRIKER WITH THE M-STATION
M-STATION USED BY REAL MADRID STARS